Borgermøde i Maniitsoq om visioner

Onsdag d. 25. august kl. 19.00 afholdes borgermødet i forsamlingshuset i Maniitsoq, hvor planstrategien for Qeqqata Kommunia og 70°Ns rapport om Visioner og Muligheder for Maniitsoq præsenteres.
24. august 2010

Onsdag d. 25. august kl.  19.00 afholdes borgermødet i forsamlingshuset i Maniitsoq, hvor planstrategien for Qeqqata Kommunia og 70°Ns rapport om Visioner og Muligheder for Maniitsoq præsenteres.

Hele Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse, kommunes direktion og arkitekterne bag visionsplanen deltager på mødet og stiller op til spørgsmål. Mødet vil således give rig mulighed til at få indblik i de tanker der ligger bag planstrategien og rapporten, og opfordre til debat med både politikere, embedsmænd og andre borgere, om hvilken retning udviklingen i Maniitsoq skal følge. Det er derfor en unik mulighed for byens borgere til at give sine meninger til kende. 

Ove Karl Berthelsen Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, repræsentanter fra Greenland Development samt repræsentanter fra Alcoa vil være til stede på tilhørerpladserne.

De norske arkitekter 70°N har tidligere besøgt Maniitsoq to gange, hvor de har diskuteret muligheder og visioner med borgerne, kommunen og andre aktører for hvordan infrastrukturen kan udbygges og udformes i Maniitsoq, med særlig henblik på realiseringen af aluminiumssmelteværket.

Planstrategien for Qeqqata Kommunia er offentliggjort og distribueret til alle kommunens borgere i løbet af august.