Polar Fish 2010

Igen i år er Sisimiut værtsby for Grønlands eneste fiskerimesse Polar Fish. Messen afholdes i Sisimiut idrætshal d. 7., 8. og 9. oktober 2010
6. oktober 2010

Igen i år er Sisimiut værtsby for Grønlands eneste fiskerimesse Polar Fish. Messen afholdes i Sisimiut idrætshal d. 7., 8. og 9. oktober 2010. Messen åbnes torsdag d. 7. oktober kl. 10. af Borgmester Herman Berthelsen. Ved åbningen vil protektor Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug også tale.

Hallen vil under messen til at være fyldt med de 55 udstillere, der kommer fra hele det nordatlantiske område. Sidste gang messen afholdes var i 2008 med stor succes, hvor 1446 personer besøgte messen. Polar Fish er et enestående mødested for alle fra Nordatlanten med interesse for erhvervsfiskeri.

Åbningstider

Polar Fish 2010 afholdes d. 7.-9. oktober 2010 og er åben alle tre dage mellem kl. 10.00 – 17.00.

En dagsbillet koster 100 kr.

Messen

Polar Fish er en messe med alt, hvad hjertet begærer inden for fangst og fiskeri, men også service sektoren vil være godt repræsenteret. Messen er rettet både mod erhvervets store såvel som små udøvere.

På messen vises nyheder inden for f.eks.:

spil

bådbygning

elektronik

beklædning

fiske- og fangstudstyr

trawl og net

alarm- og sikkerhedssystemer

motorer

køle- og frysesystemer

regnskab, marketing, forsikring og rådgivning

og meget, meget mere

Messen arrangeres i et samarbejde mellem Danfish International i Aalborg, Dansk Eksportforening, Qeqqata Kommunia og Qeqqata Erhvervsråd. Derudover er Aalborg Kommune, Royal Arctic, GrønlandsBANKEN og TELE-POST samarbejdspartner.