Nu må der gang i beslutningsprocessen

Læserindlæg i Sermitsiaq nr. 19. d. 13. maj 2011
Qeqqata Kommunia, SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening er ved at komme i tvivl om, hvorvidt man i Naalakkersuisut reelt ønsker Alcoa projektet - eller for den sags skyld andre store projekter - gennemført i vores land.

18. maj 2011

Læserindlæg i Sermitsiaq nr. 19. d. 13. maj 2011
Qeqqata Kommunia, SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening er ved at komme i tvivl om, hvorvidt man i Naalakkersuisut reelt ønsker Alcoa projektet - eller for den sags skyld andre store projekter - gennemført i vores land.

Det er måske lidt usædvanligt, at vi tre parter går ud med en fælles  henvendelse, da vi på en række andre områder er uenige. Men det er netop for at tilkendegive, at vi er interesseret i at færdigbehandle de områder, hvor vi er enige, så vi efterfølgende kan diskutere vores indbyrdes uenigheder om eksempelvis arbejdskraft og infrastruktur.

Vi er blevet en smule nervøse for, at man ikke i selvstyret har det nødvendige overblik over de problemstillinger, der skal træffes beslutninger om i projekter af denne karakter. Det drejer sig ikke kun om arbejdskraft og lignende. Der er tale om projekter, der radikalt vil ændre vores land og specielt de lokalsamfund, som de udefra kommende selskaber etablerer sig i eller i nærheden af.

Vi har stor forståelse for den usikkerhed, der naturligt melder sig, da Grønland jo aldrig har skullet træffe beslutninger i denne størrelsesorden tidligere. Derfor er der så meget desto mere grund til at sikre, at processen professionaliseres. Vi oplever den organisation, man har sat op omkring projektet, som noget indadvendt og uden den faglige ballast og internationale erfaring, som er nødvendig for at gennemføre de forhandlinger, der skal til. Det hold, Grønland stiller med nu, svarer til at deltage i et formel 1 løb på hundeslæde - sagt i al venskabelighed. Lad os finde de rigtige internationalt orienterede kapaciteter, der kan supplere os i processen. Det nytter ikke noget, at vi i lokalpatriotismens hellige navn lader uerfarne kræfter styre en af de vigtigste beslutninger i Grønlands historie, hverken i relation til de nødvendige analyser eller i selve forhandlingerne.

Vi appellerer derfor til at ændre organisationen og forhandlingsgruppen således, at man supplerer lokale embedsmandskræfter med folk, der er i besiddelse af de nødvendige erfaringer, ekspertiser og internationale netværk.

Det er længe siden, man i politiske kredse har set et grønlandsk medejerskab som en realistisk model. Der er måske fortsat i en snæver embedsmandskreds støtte til en sådan ide, men det er åbenlyst, at vi ikke har råd til at deltage økonomisk i et projekt med så vidtrækkende konsekvenser og risici. Lad os allerede nu få endeligt afklaret ejerskabsmodellen. Hvis det er et afgørende kardinalpunkt for Alcoa, er der efter vores mening ingen grund til at bruge flere kræfter på sagen.

Der er en lang række rammebetingelser, som skal afklares for at dette og en række andre store projekter kan gennemføres. Her kan vi nævne arbejdsmiljø, udlændige området og andre problemstillinger.

Lad os derfor nu få truffet beslutning om, at vi skal have overblik over de vilkår, der skal være grundlaget for både Alcoa smelteværket og en række andre megaprojekter, der forhåbentlig er på vej. Dette for, at vi ikke tvinges til at træffe beslutninger enkeltvis - og uden at vide, hvad de samlede samfundsmæssige resultater bliver.

Sidst med ikke mindst: Det er på høje tid at få afklaret, om vi vil dette projekt - og i øvrigt vil forpligtige hinanden både i og udenfor det politiske system på, at Grønland er nødt til at skabe en industriel udvikling, hvis vi skal sikre og udvikle velfærden i de kommende år.

Med venlig hilsen

Herman Berthelsen, borgmester, Qeqqata Kommunia

Jes G. Berthelsen, formand for SIK 

Henrik Leth, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening - www.ga.gl