Medarbejdere på familieområdet i Sisimiut deltager i konference i Nuuk om familiebehandling

Fra torsdag den 20. til fredag den 21. oktober deltager Sisimiuts familiechef sammen med tre ansatte i en konference i Nuuk om familiebehandling. Formålet med konferencen er at sætte fokus på familiebehandling i familiecentre i Grønland.
Programmet for de to dage byder på oplæg fra både ind- og udland.


11. oktober 2011

Fra torsdag den 20. til fredag den 21. oktober deltager Sisimiuts familiechef sammen med tre ansatte i en konference i Nuuk om familiebehandling.Formålet med konferencen er at sætte fokus på familiebehandling i familiecentre i Grønland.



Programmet for de to dage byder på oplæg fra både ind- og udland. Blandt andet bliver der fremlagt erfaringer fra familiecentre i Oslo i Norge, Horsens i Danmark og fra Nuuk og Aasiaat i Grønland. Repræsentanter fra Nunavut-territoriet i Canada kommer også til Nuuk. De vil fortælle om forskellige indsatser på familieområdet i Nunavut. Udover fremlæggelser fra forskellige byer, er der også lagt op til diskussion og erfaringsudveksling i workshops.



Konferencen bliver arrangeret af Naalakkersuisut og Mimi Karlsen, Naalakkersuisoq for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, byder velkommen.



Fra familieområdet i Sisimiut håber man at komme hjem med kufferten fuld af gode input til, hvordan familiebehandlingen i Qeqqata Kommunia kan udbygges.