Vejarbejde langs havnen i Sisimiut

I forbindelse med omlægning af J.M. Jensenip og Muunup Aqq skal der nedsprænges fjeld ved havnen i Sisimiut. Af sikkerhedsmæssige årsager vil vejen langs havnen derfor gennem de næste måneder være lukket i kortere perioder.


23. november 2011

I forbindelse med omlægning af J.M. Jensenip og Muunup Aqq skal der nedsprænges fjeld ved havnen i Sisimiut. Af sikkerhedsmæssige årsager vil vejen langs havnen derfor gennem de næste måneder være lukket i kortere perioder.

Omkørsel for bilister
Bilister kan i disse perioder benytte omkørsel til broen/lufthavnen via Muunup Aqq fra Aqqusinersuaqs østlige del ved Aqqartarfik.

Busforsinkelser
Bussen kan desværre ikke benytte omkørslen. Hvis lukningen af vejen kommer til at tage længere tid, end der er mellem busafgangene, kan der derfor forekomme uregelmæssigheder for enkelte afgange ved busstopstedet på Akia,

Vi tilstræber, at lukning af vejen sker uden for myldretid.

Vi opfordrer til, at alle viser hensyn og forståelse under anlægsarbejdet.

Du kan se hvilke veje, der er berørt af vejarbejdet, her på kortet.

Fremtidsplanerne
Nedsprængningen og den efterfølgende omlægning af vejen, skal resultere i en bedre og sikrere godsudlevering fra havnen uden for havnearealet. Desuden skal der bygges en større parkeringsplads, så selve havnen i stedet kan benyttes til mere gods.
Stenene fra udsprængningen skal bruges til at etablere en ny containerplads i Ulkebugten.

Yderligere information
For yderligere information kan du kontakte Qeqqata Kommunias anlægsleder tlf. 86 74 71