Kaffe og kage på rådhuset i Sisimiut

I forbindelse med lanceringen af den landsdækkende borgerportal www.sullissivik.gl byder kommunen på kaffe og småkager i servicebutikken på rådhuset i Sisimiut.
27. januar 2012

I forbindelse med lanceringen af den landsdækkende borgerportal www.sullissivik.gl byder kommunen på kaffe og småkager i servicebutikken på rådhuset i Sisimiut.

På infostanderen i rådhusets foyer kan interesserede borgere klikke sig ind på sullissivik.gl og stifte bekendtskab med den nye portal.

Sullissivik.gl er en netbaseret portal, der samler relevant borgerinformation på tværs af kommuner og Selvstyret. På borgerportalen kan du som borger klikke dig ind på alle tider af døgnet og finde den information, du søger – uafhængigt af kommunekontorets åbningstider.

Du kan også besøge sullissivik.gl på infostandere i kommunens bygder, lufthavne m.m.

Fra kommunens hjemmeside kan du gå direkte videre til sullissivik.gl og finde fyldestgørende vejledning, diverse ansøgningsblanketter og skemaer, gældende lovgivning og meget mere.

Rådhuset har åbent for borgerhenvendelser i dag mellem kl. 10.00 og 14.00