Filmklub_paa_Maniitsoq_Museum

Maniitsoq Museum slår nu dørene op til det første filmklubarrangement i en lang række af hyggelige aftener, hvor museet vil vise spændende dokumentarer og spillefilm på storskærm.
23. februar 2012

Maniitsoq Museum slår nu dørene op til det første filmklubarrangement i en lang række af hyggelige aftener, hvor museet vil vise spændende dokumentarer og spillefilm på storskærm. 

Hvornår: Torsdag d. 23. februar kl. 19.00 i museets fortællerrum (1. sal i det gamle bibliotek)

Den første film i rækken er ”Nanu – The Polar Bear Trousers” fra 1985 af Staffan Svedberg. 
16-årige Adolf bor i Siorapaluk i Nordvest Grønland. I filmen fortæller han om sit liv som jæger. Man følger ham på en spændende hvalrosjagt med harpun på den tynde havis, og oplever ham, når han for første gang jager isbjørn. 
Filmen er på grønlandsk med engelske undertekster.

Filmen vandt første prisen på en arktisk filmfestival i Italien. 

Der er gratis entré til filmaftenen, og mulighed for at købe kaffe, te, saft og popkorn inden filmen.

Du kan læse mere om Maniitsoq Museums arrangementer og åbningstider på museets hjemmeside. 

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om filmklubben på Maniitsoq Museum er du velkommen til at kontakte museumsleder Maja Sihm Aagaard på tlf. 81 31 00.