Borgmesteren_aabner_U_19_GM_i_haandbold

Torsdag holder Qeqqata Kommunias borgmester Hermann Berthelsen åbningstalen, når U-19 GM i håndbold officielt starter kl. 19.30 i Sisimiut Hallen.
15. marts 2012

Torsdag holder Qeqqata Kommunias borgmester Hermann Berthelsen åbningstalen, når U-19 GM i håndbold officielt starter kl. 19.30 i Sisimiut Hallen. 
Den første kamp fløjtes dog allerede i gang kl. 16.30.

Fire hold på både dame og herresiden skal dyste om det grønlandske mesterskab for børn og unge, der bliver afgjort ved finalerne søndag eftermiddag.

Det er andet år i træk, at S.A.K. håndboldafdeling i Sisimiut afholder U-19 GM, og borgmesteren støtter med glæde op om arrangementet. 
- Det er vigtigt for vores børn og unge, at vi kan tilbyde gode fritidsaktiviteter som fx håndbold. En turnering som U-19 GM er med til at motivere og skabe begejstring omkring det at have en aktiv fritid. Samtidig er det godt for Sisimiuts kulturliv og de private erhvervsdrivende, at byens håndboldklub kan arrangere en turnering som denne, siger borgmesteren.

kampprogrammet kan du se, hvornår de forskellige hold skal spille. 

Yderligere information
Hvis du har brug for yderligere information omkring U-19 GM i håndbold, kan du kontakte formanden for S.A.K. håndboldafdeling, Erik Jensen, tlf. 53 04 08.