Fokus_paa_netvaerksmoder

Onsdag den 18. april har Området for Familie og Området for Uddannelse i Sisimiut inviteret til workshop omkring Netværksmøderne.
18. april 2012

Onsdag den 18. april har Området for Familie og Området for Uddannelse i Sisimiut inviteret til workshop omkring Netværksmøderne.

Netværksmøderne er et tværfagligt samarbejde mellem dagsinstitutioner, skoler, Familiecentre og andre, der arbejder med børn med særlige behov. På møderne arbejder professionelle sammen med forældre for at styrke børnenes positive udvikling.

Til workshoppen onsdag eftermiddag, skal personale fra Sisimiuts daginstitutioner, skoler, klubber, familiecenteret, sundhedscenteret, PPR og politiet sætte fokus på, hvordan man kommer godt i gang med Netværksmøderne. 
Workshoppen bliver holdt i Amerloq.

Siden sidste efterår er der blevet afholdt netværksmøder i Sisimiut, og i løbet af foråret begynder Området for Familie og Området for Uddannelse i Maniitsoq også at arbejde med Netværksmøderne. Her kan man forhåbentlig bruge nogle af erfaringerne fra Sisimiut til at komme godt i gang.

Formand for kommunens Familieudvalg Bitten Heilmann, sætter stor pris på initiativet med workshoppen

- Det er vigtigt, at vi prioriterer det tværfaglige samarbejde, der er så nødvendigt i arbejdet med børn med særlige behov. Netværksmøderne er et godt værktøj til at få større fokus på, hvordan vi sammen kan hjælpe udsatte familier. Samtidig skaber vi en god dialog på tværs af faggrupper, og kan på den måde udveksle viden og skabe bedre vilkår for vores borgere. Og jeg glæder mig til, at netværksmøderne også kommer i gang i Maniitsoq, siger hun.

Yderligere information
Du kan læse mere om netværksmøderne i Qeqqata Kommunias folder, eller kontakte pædagogisk konsulent i Sisimiut, tlf. nr. 86 74 02.