Tvangsbøder for ulovlige arealforhold

Qeqqata Kommunia planlægger at indføre tvangsbøder for ulovlige arealforhold i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010.



24. april 2013

Qeqqata Kommunia planlægger at indføre tvangsbøder for ulovlige arealforhold i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010.

Kommunen udsteder tvangsbøden samtidig med, at det ulovlige forhold bliver meldt til politiet.

 

Hvor stor er bøden?

Bødestørrelsen varierer fra sag til sag ud fra en konkret vurdering – men størrelsen er i udgangspunktet 100 kr. pr. m2. Hvis det ulovlige forhold fx kan give sikkerheds- eller samfundsmæssige problemer, bliver bøden større.

Eksempel på forventede bødestørrelser for ulovlig arealanvendelse:

• En ulovlig placeret container (2,5 x 6,5 m.), bøde på 1625 kr. pr. påbegyndt måned

• En ulovlig placeret jolle, lille (2,55 x 1,43 m.), bøde på 365 kr. pr. påbegyndt måned

• Ulovlig placeret hytte (30 m2), bøde på 3000 kr. pr. kvartal

Hvor mange bøder kan jeg få?

Antallet af bøder varierer også fra sag til sag ud fra en konkret vurdering – men i udgangspunktet får du en bøde månedligt.

Du modtager tvangsbøder, så længe kommunen anser det for hensigtsmæssigt og ultimativt indtil lovliggørelse eller domsafgørelse.


Bemærkninger og spørgsmål til planerne om at indføre tvangsbøder sendes til Qeqqata Kommunia, Området for Teknik & Miljø postboks 1014, 3911 Sisimiut eller mail tahe@qeqqata.gl senest d. 10. maj 2013.