Pressemeddelelse: Dialog og samhørighed i hele landet

Af borgmestrene Jørgen Wæver Johansen, Hermann Berthelsen og Ole Dorph

De sidste fire år har vi oplevet en markant centralisering, hvilket har været med til at skævvride vores land. Det har skabt splittelse og modløshed i store dele af samfundet, og der er brug for at rette op på dette misforhold.
22. januar 2014

Af borgmestrene Jørgen Wæver Johansen, Hermann Berthelsen og Ole Dorph

De sidste fire år har vi oplevet en markant centralisering, hvilket har været med til at skævvride vores land. Det har skabt splittelse og modløshed i store dele af samfundet, og der er brug for at rette op på dette misforhold.

Det er godt, at det nye Naalakkersuisut har fokus på den ødelæggende skævvridning og gør tiltag til at rette op på problemerne. En lidt bedre fordeling af bloktilskuddet og en lidt mere ligelig fordeling af Selvstyrets anlægsmidler har vi set på Efterårssamlingen i 2013. Men der er lang vej endnu, før vi har en rimelig økonomisk fordeling i vort land.

Men skævvridningen blev ikke kun værre på de overordnede økonomiske forhold de sidste fire år. Skævvridningen er langt dybere forankret. Det forrige Naalakkersuisut nedsatte en lang række kommissioner, råd, nævn og bestyrelser. Fælles for dem alle er, at de synes besat med en markant overvægt af medlemmer bosiddende i hovedstaden.

Problemet er, at de jo primært har kendskab til forholdene i deres egen by og ikke i alle landets regioner. Vi tager jo alle sammen udgangspunkt i det, vi kender. Og sammensætter man en gruppe mennesker fra kun en by, så bliver løsningerne fokuseret på den by.

Når Transportkommissionen kun har medlemmer fra Danmark og Nuuk, så kommer dialogen i Transportkommissionen primært til at handle om transporten mellem Danmark og Nuuk. Når diverse arbejdsgrupper med medlemmer kun fra Danmark og Nuuk skal se på placeringen af Arktisk Kommando, en lukket anstalt eller en veterinær grænsekontrol, så foreslås det naturligvis placeret i Nuuk. Når arbejdsgrupper, råd og nævn for udsatte grupper primært har medlemmer fra Nuuk, så bliver fokus og løsningerne på hovedstadens udsatte grupper.

Når brancheskolerne har flest bestyrelsesmedlemmer fra hovedstaden, så foreslår bestyrelserne rask væk at flytte brancheskolerne til hovedstaden, som det bl.a. er sket med Tolkeuddannelsen. Når andre så foreslår noget flyttet fra hovedstaden ud på kysten, så modvirker disse bestyrelser, at noget flyttes væk fra hovedstaden. Det sidste eksempel på dette er debatten omkring udflytning af Niuernermik Illinniarfik fra Nuuk til Qaqortoq.

Vi finder det vigtigt, at alle regioner/kommuner er repræsenteret i Selvstyrets nedsatte råd, nævn, kommissioner og bestyrelser. Alle regioner/kommuner har jo kompetente borgere med gode input. Og netop fordi centraladministrationen er placeret i én by, så er det vigtigt, at en væsentlig del af de øvrige repræsentanter i råd, nævn, kommissioner og bestyrelser kommer fra resten af Grønland, så dialogen kommer til at handle om hele Grønland på baggrund af input fra hele Grønland.

Det vil utvivlsomt også hjælpe på dialogen og samhørigheden, hvis nogle af de mange møder blev placeret andre steder end i centraladministrationens hjemby. Dermed vil centraladministrationen forhåbentlig få en større indsigt i forholdene udenfor centraladministrationens hjemby.

Vi ser således frem til, at Naalakkersuisut fortsætter den nye linje og gør op med skævvridningen ved udpegning af personer til ansvarsfulde erhverv. Med en ligelig fordeling vil vi opnå en bedre dialog og sammenhørighed i vort land.