Krydstogtskibe igennem Nordvest passagen er ikke nyt

Borgmester Hermann Berthelsen og bygdebestyrelsesformand Knud Olsen undrer sig over ”nyheden” om at det såkaldte første krydstogtskib skal sejle igennem Nordvestpassagen i 2016. En nyhed som de grønlandske medier bragte i går d. 22. juli 2014.
23. juli 2014

Borgmester Hermann Berthelsen og bygdebestyrelsesformand Knud Olsen undrer sig over ”nyheden” om at det såkaldte første krydstogtskib skal sejle igennem Nordvestpassagen i 2016. En nyhed som de grønlandske medier bragte i går d. 22. juli 2014.

Flere krydstogtsskibe sejler allerede denne sommer med udgangspunkt eller endemål i Kangerlussuaq igennem Nordvestpassagen. Det gør krydstogtskibene Silver Explorer og L’Austral og flere følger efter i de kommende år. Sidste år var bl.a. Hanseatic igennem Nordvestpassagen.

For Grønland er det særlig interessant, når skibene har udgangspunkt eller endemål i Kangerlussuaq, for det giver:

  • Air Greenland og andre flyselskaber kunder
  • Mittarfeqarfiit og landskassen lufthavnsafgifter
  • Landskassen krydstogtsskibsafgifter
  • Og ikke mindst turistoperatører i mange byer og bygder omsætning

Borgmester Hermann Berthelsen og bygdebestyrelsesformand Knud Olsen oplyser, at krydstogtsudskiftningen i Grønland kun kan foregå i Kangerlussuaq og måske Narsarsuaq. Det skyldes, at krydstogtrederierne baserer sig på, at store fly kan være sikre på at lande i lufthavnen, når de mange hundrede passagerer skal stige af og på krydstogtskibene. Og regulariteten i Kangerlussuaq lufthavn er blandt de højeste i verden.

Borgmesteren og bygdebestyrelsesformanden finder det uheldigt, at krydstogtrederiet Crystal Cruises i 2016 vil sejle fra New York til Anchorage og ikke udskifte passagerer i Kangerlussuaq som alle de andre skibe. Men de nuværende havneforhold i Kangerlussuaq gør det næsten umuligt at udskifte passagerer på de store krydstogtskibe, som Crystal Cruises bl.a. vil bruge i 2016.

Hvis vi ikke får bedre havneforhold i Kangerlussuaq snarest, må Grønland se krydstogtskibene vælge andre destinationer. En ny havn i Kangerlussuaq må på Finansloven hurtigst muligt, så turistbranchen igen kan se fremad og få vækst, slutter Hermann Berthelsen og Knud Olsen.

Bådbro i Kangerlussuaq


Havn i Kangerlussuaq


L’AUSTRAL 
http://en.ponant.com/Cruises/All-our-cruises/Northwest-Passage
 


SILVER EXPLORER
http://www.silversea.com/expeditions/destinations/plan-expedition/?voyage=7418&year=2014

 


BOREAL
http://www.polarcruises.com/arctic/ships/luxury-expedition-ships/le-boreal-arctic/northwest-passage-greenland-bering-sea
 


CRYSTAL SERENITY
http://www.crystalcruises.com/northwest-passage-cruise/northwest-passage--6319