Udligningsmodellen

Borgmester Hermann Berthelsen har erfaret, at medierne, politikere m.fl. efterspørger Qeqqata Kommunias holdning til udligningsreformen. Borgmesteren oplyser, at kommunalbestyrelsen d. 5. juni 2014 har behandlet BDO’s notat om ”Overvejelser omkring ny model for udligning og rammer for bloktilskud”.
28. juli 2014

Borgmester Hermann Berthelsen har erfaret, at medierne, politikere m.fl. efterspørger Qeqqata Kommunias holdning til udligningsreformen. Borgmesteren oplyser, at kommunalbestyrelsen d. 5. juni 2014 har behandlet BDO’s notat om ”Overvejelser omkring ny model for udligning og rammer for bloktilskud”.

Qeqqata Kommunias Kommunalbestyrelse besluttede d. 5. juni 2014, at anbefale
A. at en ny model for udligning og rammer for bloktilskud bør baseres på udligning af selvstyregenerede indkomster og en fordeling mellem demografi og sociale/strukturelle parametre på ca. 50/50 svarende til tabel 36 i notatet
B. at den ny model bør indføres fra 2015 af
C. at modellen finpudses og udvikles på følgende 6 områder

  1. Det bør være personskatten fra alle selvstyre virksomheder og ikke kun de virksomheder, der har mere end 50 ansatte.
  2. Personskatten fra Statens arbejdspladser bør også udlignes
  3. Effekten af en kommunal skattestigning pr borger bør være nogenlunde den samme for alle kommuner
  4. De demografiske parametre skal underopdeles yderligere i årsgrupperinger, så de er i større overensstemmelse med de kommunale udgifter
  5. De sociale/strukturelle parametre skal ligeledes udvikles, så de i højere grad baserer sig på objektive data
  6. De sociale/strukturelle parametre bør baseres på flere parametre end de nuværende 4 parametre, så modellen ikke er følsom overfor ændringer i en enkelt parameter

Efterfølgende har Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq sendt et nyt forslag. Dette forslag behandler Qeqqata Kommunias Kommunalbestyrelse d. 30. juli 2014. Forslaget synes dog langt fra, at indfri kommunalbestyrelses anbefalinger af 5. juni 2014.

Borgmester Hermann Berthelsen understreger, at spørgsmålet om øget lighed i vores samfund ikke kun drejer sig om udligningsordningen. En mere ligelig fordeling af Selvstyrets generelle politik, især fordeling af Selvstyrets anlægsmidler og øvrige udviklingstiltag er af langt større betydning.

Selvstyret har i foråret med fordeling af beskæftigelsesmidlerne prioriteret en mere lige fordeling til gavn for hele landet. Efter mange års ensidig prioritering af hovedstaden er dette nødvendige tiltag helt afgørende for vores lands udvikling. Jeg ser frem til at dette bliver fulgt op med Finanslov 2015 og Selvstyrets prioriteringer på Efterårssamlingen, slutter Hermann Berthelsen.