Skal din familie på Museum?

Sisimiut Museum søger familier til en ny særudstilling.

Vi er interesserede i at høre fra familier, som har lyst til at fortælle deres families historie, og at låne Museet en eller flere ting til udstillingen. Har I boet i Sisimiut i generationer eller er I lige flyttet hertil? Er I 10, der bor under samme tag, eller kun en? Museet vil gerne vise eksempler på forskellige familier, der har det tilfælles, at de i dag bor i byen.
30. januar 2015

Sisimiut Museum søger familier til en ny særudstilling

Vi er interesserede i at høre fra familier, som har lyst til at fortælle deres families historie, og at låne Museet en eller flere ting til udstillingen. Har I boet i Sisimiut i generationer eller er I lige flyttet hertil? Er I 10, der bor under samme tag, eller kun en? Museet vil gerne vise eksempler på forskellige familier, der har det tilfælles, at de i dag bor i byen.

Vi vil fortælle Jeres historie gennem Jeres egne ting. Det kan både være et gammelt fotografi eller en helt ny ting, som har betyd-ning for Jer som familie.

Et lokalmuseum er bygget op omkring lokalhistorien, som igen bygger på familien og den enkeltes historie. I denne udstilling vil vi gerne fortælle en del af byens historie med borgernes egne ord og ting. Vi bærer alle sammen på en spændende historie, der på samme tid er unik, men også er en del af den større fortælling. Man kan sige vi alle er brikker i et større puslespil.

Til udstillingen vil vi producere en lille film, hvor I fortæller om jeres familie og de ting I har valgt. Vi vil ligeledes fotografere jer foran jeres hus. Alle ting vil blive leveret tilbage til ejerne efter udstillingen.

Hvis I/du er interesserede i at deltage i projektet kan I kontakte museumsleder Christine Løventoft på 862551 eller på mail aclj@qeqqata.gl

Se plakaten her