Ledige byggeområder i delområderne A22 – A23 – A27, Akia Sisimiut

Byggeområderne er omfattet af bestemmelserne i Kommuneplantillæg nr. 15, 800-A22 – 800- A23 – 800- A27, Bo-ligområder på Akia.
1. april 2015

Byggeområderne er omfattet af bestemmelserne i Kommuneplantillæg nr. 15, 800-A22 – 800- A23 – 800- A27, Bo-ligområder på Akia.

Byggeområde 1 med op til 12 ledige byggefelter 
Udlagt til etagebebyggelse i max. 3 etager. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 8000 m2 til ca.110 boliger.

Byggeområde 2 med op til 16 ledige byggefelter 
Udlagt til tæt-lav boligbebyggelse i max. 2½ etage. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 1600 m2 til ca.16 boliger.

Byggeområde 3 med op til 32 ledige byggefelter 
Udlagt til åben lav eller tæt-lav boligbebyggelse i max. 2½ etage. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 3200 m2 til ca. 32 boliger.

Byggeområde 4 med op til 6 ledige byggefelter 
Udlagt til åben lav eller tæt-lav boligbebyggelse i max. 1½ etage. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 720 m2 til ca. 6 boliger.

Byggeområde 5 med op til 6 ledige byggefelter 
Udlagt til åben lav eller tæt-lav boligbebyggelse i max. 1½ etage. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 900 m2 til ca. 6 boliger.

Byggeområde 6 med op til 4 ledige byggefelter 
Udlagt til tæt-lav boligbebyggelse i max. 2½ etager. Det maksimalt tilladte bebyggelsesareal er 3000 m2 til ca.40 boliger.
Arealernes beliggenhed fremgår af kortbilag 2 ”Kommuneplantillæg kort” i kommuneplantillæg nr. 15. 
Byggemodningsandelen er fastsat til kr. 730,- pr. kvm. byggemulighed i de enkelte byggeområder.
De annoncerede byggefelter forventes frigivet 14. april 2015.

Ansøgning om arealreservation skal vedlægges:

  • Tidsplan for, hvornår det påtænkte byggeri igangsættes og forventes afsluttet.
  • Dokumentation for ansøgerens økonomiske evne til at afholde udgifterne til byggemodningsandelen samt tage arealet i brug ved opførelse af det påtænkte byggeri.

Kun ansøgninger, som indeholder disse oplysninger, vil blive taget i betragtning. Det er ansøgerens eget ansvar, at ansøgningen er tilstrækkeligt og korrekt belyst.
Er der tvivl om de krævede oplysninger, dokumentation og ansøgningsproceduren, eller behov for yderligere oplysnin-ger, kan der rettes henvendelse til Området for Teknik og Miljø, Guutaap Aqq. 5, 3911Sisimiut. Ansøgningsskema kan hentes på www.nunagis.gl 
Ansøgning om arealreservation indgives til Qeqqata Kommunia, Området for Teknik og Miljø, Postboks 1014, 3911 Sisimiut. Ansøgningen kan indeholde en prioriteret liste over ønskede byggeområder. Ansøgninger indkommet senest tirsdag den 14. april 2015 kl. 14 anses for indkommet rettidigt.
Alle ansøgninger indkommet rettidigt betragtes som indgivet samtidigt. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til de enkelte byggeområder, vil fordelingen blive afgjort ved lodtrækning.
Fordeling og eventuel lodtrækning foretages hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, hvorefter en indehaver af en arealreservation har højst 3 måneder til at kvalificere reservationen til en ansøgning om arealtildeling. Byggemodningsandelen skal senest betales på datoen for Qeqqata Kommunias udlevering af arealtildelingen, og kommunen er berettiget til at kræve dokumentation for betalingen forud for udleveringen af arealtildelingen.
Såfremt der efter ansøgningsfristens udløb fortsat er ledige arealer kan der søges om arealtildeling ved henvendelse til Qeq­qata Kommune.
Procedure for arealreservation og arealtildeling samt vilkår og bestemmelser for fordeling og opkrævning af byggemodningsandele sker i henhold til den digitale Kommuneplan http://qeq­qata.odeum.com/ for arealadministration samt kommuneplantillæg nr. 15 Boligområder på Akia Sisimiut.