Pressemeddelelse: Biltestcenter besøges i Nordsverige

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq og borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Bertelsen med følge besøgte 19.-20. maj 2015 centrale aktører i biltest industrien i Nordsverige.
22. maj 2015

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq og borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Bertelsen med følge besøgte 19.-20. maj 2015 centrale aktører i biltest industrien i Nordsverige.

Besøgets hovedformål var at konsolidere det nyligt etablerede samarbejde med Arjeplog Test Management med henblik på at etablerer et permanent biltest center i Kangerlussuaq.

Vittus Qujaukitsoq udtaler:

'Jeg er glad for at det efter mange års pause er lykkedes at genskabe biltest branchens interesse for Kangerlussuaq, som en oplagt destination for testning af biler under extreme kuldeforhold. Det står efter besøget klart, at der er et stort potentiale for en betragtelig investering fra svensk side og skabelse af mange nye arbejdspladser i kommunen. '

Relevante departementer i Grønlands Selvstyre vil i de kommende måneder arbejde tæt sammen med kommunen for at sikre, at rammebetingelser for biltest industrien bliver yderligere forbedret. Naalakkersuisut har allerede i august 2014 givet afgiftsfritagelse til biltester i Kangerlussuaq, men der ligger en række udfordringer før biltest igen kan starte i Grønland, ikke mindst hvad angår ajourføring af overnatningsmuligheder og yderligere udbygning at vejnetværket i området.

Hermann Bertelsen udtaler:

'Det er meget glædeligt, at bilindustrien igen ser muligheder i Kangerlussuaqs gode placering med fastlandsklima, international lufthavn, stort vejnet og mange søer. Der er ingen tvivl om, at udenlandske investorer ser positivt på Naalakkersuisuts klare udmelding om Kangerlussuaqs fremtid.'

Delegationen mødtes under besøget blandt andet med formanden for Swedish Proving Ground Association, direktøren for Arjeplog Test Management, direktøren for Colmis, ledelsen for Tjintokk samt repræsentanter for Arjeplog kommune. Virksomhederne fremviste deres testfaciliteter og fremlagde forretningsmulighederne i samarbejdet mellem Sverige og Grønland.

 

 


Tjintokk havde i perioden 1999-2004 et biltest center 120 km inde på Indlandsisen ved Kangerlussuaq, hvor bilfirmaet VW testede deres nye bilmodeller. Arjeplog Test Mangament har på forsøgsbasis i oktober 2014 serviceret flere af deres kunder i bilindustrien via et midlertidigt testcenter i selve Kangerlussuaq.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ministersekretær Thomas Kjærgaard på mobil: +299 580858 og/eller vicekommunaldirektør Laust Løgstrup på mobil: +299 525952