Qeqqata Kommunia har ansat en ny Teknik- og Miljøchef i Sisimiut

Hans Ulrik Skifte er i juli tiltrådt som ny Teknik- og Miljøchef i Sisimiut.
Den nye Teknik- og Miljøchef er født og opvokset i Maniitsoq, uddannet arktisk ingeniør og har solid erfaring fra daværende Nuuk Kommune og Polar Oil som helholdsvis projektleder og anlægschef.
28. juli 2015

Dermed passer han godt ind i Qeqqata Kommunia, hvor samarbejdet mellem de to decentrale Områder for Teknik- og Miljø i henholdsvis Sisimiut og Maniitsoq er i højsædet. Med sin opvækst i Maniitsoq og kommunal erfaring fra hovedstaden er forventningerne fra Qeqqata Kommunia til samarbejde og faglig indsigt høje til Hans Ulrik Skifte.

Hans erfaringer fra det private erhvervsliv i Polar Oil, herunder samarbejde med entreprenører om nye samarbejdsformer er der også blevet lagt på ved ansættelsen. Samarbejdet med erhvervslivet og borgerne har allerhøjeste prioritet for Området for Teknik- og Miljø og Qeqqata Kommunea generelt.

Med ansættelsen af Hans Ulrik Skifte når Qeqqata Kommunia op på fem ansatte arktiske ingeniører. Det er meget passende, at det bliver netop Qeqqata Kommunia og Området for Teknik- og Miljøområdet i Sisimiut, der får ansat den første ledende teknik- og miljøchef med baggrund i Arktisk Ingeniøruddannelse. Qeqqata Kommunia har hele tiden haft et tæt samarbejdet med ARTEK om arktisk ingeniøruddannelse.

Yderligere oplysninger:

Vicekommunaldirektør

Laust Løgstrup

Tlf.: (+299) 867310

Mobil: (+299) 525952