En atlantlufthavn i Nuuk er en katastrofe for turismen

Af Aqqalu Skifte, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand, Qeqqata Kommunia
22. oktober 2015

Udenlandske hotelgæsterne i Vest-Sermersooq 

Der er mange, der taler for en atlantlufthavn i Nuuk, men det vil være en katastrofe for turismen i Grønland. I 2014 fik Vest-Sermersooq 18% af alle de udenlandske hotelgæster i Grønland. Ser man kun på juli måned, så fik Vest-Sermersooq kun 7% af alle de udenlandske hotelgæster i juli måned 2014.

Tabel 1: Udenlandske hotelgæster i Grønland i 2014 ifølge Grønlands Statistik

I alt

I alt i %

Juli

Juli i %

Qaasuitsup

12.730

35%

3.924

43%

Qeqqata

9.535

26%

1.866

21%

Kujalleq

3.076

9%

1.091

12%

Vest-Sermersooq

6.475

18%

646

7%

Øst-Sermersooq

4.218

12%

1.571

17%

I alt

36.034

100%

9.098

100%



Når Vest-Sermersooq med Nuuk som største by kun får 7% af de udenlandske hotelgæsterne i juli men trods alt 18% af hele årets udenlandske hotelgæster, så skyldes det selvfølgelig, at hotelgæsterne i Nuuk primært besøger Selvstyret. Ja, formodentlig betaler Selvstyret for deres rejse og ophold på hotellerne i Nuuk. Modsat i juli måned hvor embedsmændene i Selvstyret er på ferie, og de udenlandske konsulenter ikke har nogen at besøge og til at betale for rejsen til Nuuk. Så må hotellerne ligesom i resten af landet tiltrække ’rigtige’ turister. Og det gør de altså rigtig skidt. De får kun 7% af hotelgæsterne, hvilket er klart dårligst af de 5 grønlandske regioner.

Det er nu næppe hotellerne i Nuuks skyld, men turister der selv skal betale deres rejse gider selvfølgelig ikke besøge colourful Nuuk og drikke kaffe på caféer i storcentre. De vil opleve Indlandsisen, Grønlands smukke natur og traditionelle grønlandske byer og bygder. De udenlandske turister tager til alle de andre regioner i Grønland og selvfølgelig særligt Ilulissat og Isfjorden.

I Qeqqata Kommunia får vi også mange turister til primært Kangerlussuaq, hvor de kan gå, cykle eller køre op på Indlandsisen. Men i Maniitsoq kommer de også for at stå på heliski ned fra Maniitsoq iskappe og fjeldene heromkring. Turismen i vor kommune skal udvikles med mange små tiltag som fx at anlægge ATV spor mellem Kangerlussuaq og Sisimiut samt op til Apussuit, så adgangen til Indlandsisen og naturen bliver bedre. Havnene skal også helst udbygges, så vi kan modtage flere krydstogtturister. Det giver turismeudvikling viser havneudvidelsen i Sisimiut.

Det er bemærkelsesværdigt, at Nuuk/Vestsermersooq og Ilulissat/Qaasuitsup begge ligger lige langt fra både Kangerlussuaq og Island, hvor de begge har flyruter til om sommeren. Men 43% af de udenlandske hotelgæster tager altså nordover til Ilulissat/Qaasuitsup, mens kun 7% tager til Nuuk /Vestsermersooq. Turismen er med andre ord stendød i Nuuk.

Det vil være en katastrofe for turismen i Grønland, hvis Atlantlufthavnen i Kangerlussuaq måtte nedgraderes og en ny opføres i Nuuk. De udenlandske turister til turistdestinationerne i Ilulissat og Kangerlussuaq vil få længere og dyrere rejser, hvis Nuuk bliver landets primære internationale lufthavn, og rejsen nordover skal gå via Nuuk. Og de få turister, der alligevel trodser disse udfordringer vil formentlig få set Grønland fra luften i meget længere tid end forventet. Først vil de formentlig skulle cirkle rundt over Nuuk og håbe på mindre turbulens, inden de sendes tilbage til Island eller Nordamerika, for så at prøve dagen efter. At læse ’Nuuk new info’ i Keflavik Airport i dagevis er næppe en positiv oplevelse, der får turister til at tale positivt om ferien i Grønland.

I stedet for at alt skal placeres i Nuuk og være størst i Nuuk, så bør Nuuk ligesom os andre bygge turismen og andre erhvervspotentialer op uden at det går ud over resten af Grønland. Det kan man i Ilulissat. Det kan man i Qeqqata Kommunia. Hvorfor kan man ikke det i Nuuk?