100.000 kr. til årets bæredygtighedsprojekt i Qeqqata Kommunia

Onsdag d. 22. feb. 2017 blev årets bæredygtighedsprojekt kåret i byrådssalen i Qeqqata
Kommunia. Bæredygtighedsprojekt 2016 blev ’Bygdeelev integrering’.
22. februar 2017

Årets projektgruppe under kommunens bæredygtighedsvision 

Som noget nyt er det ikke en projektleder, der får tildelt prisen for årets bæredygtigheds-projekt, men i stedet en projektgruppe. Prisen med de tilhørende 100.000 kr., der skal bruges på projektet, går til projekt nr. 7 som er ét af projekterne under visionen: ”at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret uddannelsessystemer.”

Projektgruppen ’Bygdeelev integrering’ består af bygdeskoleledere og lærere samt de lokale uddannelseschefer. Uddannelsescheferne Anna Heilmann fra Maniitsoq og Annga Lynge fra Sisimiut modtager på vegne af hele projektgruppen checken på de 100.000 kr.

Direktionens begrundelse for at vælge projektet ’Bygdeelev integrering’ er, at projektet anses som et forgangsbillede, der har berørt et afgørende område, som har stor betydning for den enkelte elevs fremtid. Projektet er et to delt projekt, som består af:

  • Weekend for skolehjemsforældre, som får mulighed for at se deres børn i byerne, og på den måde både ser og føler, hvordan deres børn trives samt få indsigt i deres hverdag.

”Forældre til skolehjemsbørn, skoleledere/lærere, og medarbejdere fra område for familie samt familiecenteret holder en weekend sammen, og hører om eleverens skolegang og hverdag i byen. Målet er, at forældrene og familierne støtter op om skolens arbejde for deres børn, og for at skabe et tættere samarbejde med familierne.” fortæller uddannelseschef i Maniitsoq Anna Heilmann.

  • Brobygning mellem bygdeskoler og ungdomsuddannelser giver bygdeeleverne mulighed for at se, hvordan de vil bo, og hvordan deres hverdag vil blive når man begynder på en ungdomsuddannelse. Det kunne eksempelvis være, hvordan er det at gå på GUX, og information om, hvilke minimumskrav der er nødvendige for at blive optaget på en videregående uddannelser. Dette er et led i, at eleverne kan få realiseret deres drømme.

    Bygdeskoleelever fra bla. Atammik, Itilleq, Sarfannguit og Kangerlussuaq har været på ”studietur” til byerne. Her har eleverne haft et program, som bla. gav mulighed for at opleve en alm. dag på en ungdomsuddannelse samt besøg på virksomheder og uddannelsessteder.

 ”Formålet med projektet er, at skabe bedre brobygning mellem bygdeskole og hovedskole, styrke samarbejdet og give et fagligt løft til bygdelever samt bygdelærere. Bygdeelever og lærer får et indblik i skolegangen i en by-skole.” Fortæller uddannelseschef Annga Lynge. 

”Vi håber med disse tiltag, at overgangen fra livet i bygderne til livet i byen bliver lettere, og at man på den måde minimerer mulige frafald pga. hjemve. Med prisen på det 100.000 kr. ser vi frem til at se flere bygdeelever i byerne, og ikke mindst, at elevernes forældre for mulighed for at besøge deres børn I byerne” udtaler Stabschef Hans Christian Sværd, der har været med til at udpege projektgruppen.

Siden kommunalbestyrelsen i 2012 tog en beslutning om, at der skulle arbejdes hen mod et Bæredygtigt samfund i 2020 har kommunen søsat 34 delprojekter med fokus på bæredygtighed indenfor enten uddannelse, det sociale område eller miljø.