To gange 40 års jubilæum

Fredag første dag i september blev der holdt to
jubilæer     
5. september 2017

Ihærdig og siger sin mening. Det er nogle af de ord, skoleinspektøren og borgmesteren beskrev Karl Kristian Olsen, i daglig tale Ujuuki, da der blev holdt tale i anledning af hans 40 års jubilæum som lærer, omgivet af familie, venner og kollegaer samt godt til ganen.

Ujuuki har været lærer på Nalunnguarfiup Atuarfia i 33 år og blev færdiguddannet, da han var knap 23 år tilbage i 1977.
Ujuuki møder altid op som den første og er ikke typen, der holder sig tilbage. For eksempel var han i sin tid med til en ulovlig demonstration om ulig løn, og det kostede ham da også en dags løn, fortæller skoleinspektør Riikki Grønvold til stor morskab for de fremmødte.

Borgmester Malik Berthelsen har haft Ujuuki som lærer, og under sin tale fremhævede han Ujuukis arbejde indenfor sportsklubben S.A.K og hans vilje til at arbejde for samfundet. Og så lige den detalje, at han var den lærer, hvis timer man ikke turde møde for sent til.

Ovre i Sisimiuts byrådssal holdt man også reception for borgerservicens afdelingsleder Sara Poulsen. Hun har også 40 års jubilæum, og blev fejret med familie og kollegaer.
Sara har, siden hun blev færdig med sin uddannelse som kontorassistent i 1980, arbejdet forskellige steder under de offentlige. Først var hun kontorassistent i Minngortunnguup Atuarfia. I 1985 blev hun assistent i Kultur- og Undervisningsforvaltningen og efter to år blev hun overassistent. Hun blev afdelingsleder i selvsamme forvaltning i 1995.

Efter orlov og et ophold i Nanortalik, blev hun i 2005 afdelingsleder i Borgerservice og har siddet der lige siden, hvor hun bl.a. også tog på tjenestemandsudveksling i Aalborg Kommune i et halvt år for at få inspiration på borgerbetjening, og den viden tog hun med tilbage til Sisimiut Kommune og efterfølgende Qeqqata Kommunia. Sara har med sine erfaringer inden for borgerbetjening oplært mange praktikanter, og har oplevet mange forandringer undervejs med effektivisering af borgerservice, fra skrivemaskiner til i dag med computer hvor borgerne bl.a. kan fra eget hjem betjene sig selv.

Qeqqata Kommunia ønsker Ujuuki og Sara stort tillykke med deres ihærdighed og ønsker dem alt godt i fremtiden.

Se flere billeder på vores Facebook side


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Inga Olsen Mathiasen
Sulisoqarnermut siunnersorti
HR konsulent
Tlf: (+299) 70 21 00 Dir: (+299) 86 73 28
inol@qeqqata.gl