airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Erhvervsuddannelse på særlige vilkår

Ansøg her

Generelt 

Uddannelser på særlige vilkår er uddannelser, som du kan søge om at få særlig støtte til, hvis du ønsker at tage uddannelsen.
Du kan få særlig støtte til uddannelser på særlige vilkår, da du i en eller anden grad vil have udgifter i forbindelse med at gå på uddannelserne.

Du kan derfor søge om at få uddannelsesstøtte til et udvalg af uddannelser, som Selvstyret støtter op om, at du tager.

I Danmark kan du tage en erhvervsuddannelse på særlige vilkår.

Uddannelser på særlige vilkår er uddannelser, som du kan søge om at få særlig uddannelsesstøtte til.

Du kan få særlig støtte til disse uddannelser, da du i en eller anden grad vil have udgifter i forbindelse med at gå på uddannelserne.

Du kan ansøge om disse erhvervsuddannelser: 

  • Beklædningsdesigner

 

Betingelser for at ansøge 

For at få uddannelsesstøtte til uddannelser udenfor Grønland, skal du:
Være dansk statsborger
Have haft fast bopæl i Grønland i mindst 5 år, når du søger
Være optaget på en uddannelse, der er godkendt

Hvis du ikke kan få dansk SU, kan du søge om grønlandsk uddannelsesstøtte til din uddannelse i Danmark.
Normalt er det ikke nødvendigt at søge om grønlandsk uddannelsesstøtte i Danmark, da du kan få dansk SU til de fleste danske uddannelser.
Men til nogle uddannelser i Danmark kan det være en god ide at søge om grønlandsk uddannelsesstøtte.

Det gælder for:
Uddannelser på særlige vilkår – se mere under afsnittet 'uddannelser på særlige vilkår'
Unge under 20 år, der tager en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller gymnasial supplering

For at få uddannelsesstøtte til uddannelser udenfor Grønland, men ikke bor i Grønland, skal du:
Være dansk statsborger.
Have haft fast bopæl i Grønland i mindst 10 år og højst 3 år udenfor det fyldte 18. leveår.
Være optaget på en uddannelse, der er godkendt.

Ophold udenfor Grønland på grund af uddannelse eller forsorg, regnes ikke som bopæl udenfor Grønland.

Betalingsuddannelser
Du kan som hovedregel ikke få uddannelsesstøtte eller få støtte til undervisningsafgifter til private og andre uddannelser, der ikke er offentligt godkendte.
Men hvis du gerne vil læse en uddannelse, som har betalingsafgift og ikke er godkendt af offentlige instanser, kan du sende en dispensationsansøgning.

Du kan få uddannelsesstøtte til at tage en uddannelse i udlandet (uden for Danmark og Grønland), hvis du:
er dansk statsborger og
er optaget på og studieaktiv på en uddannelse, der er offentligt godkendt.

Og hvis du enten:
har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har boet mindst 5 år umiddelbart før,
eller har boet fast i Grønland i mindst 10 år og højst har boet uden for Grønland i 3 år efter det fyldte 18. leveår.


Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har NemID) 

Vil du søge erhvervsuddannelse på særlige vilkår, skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Når du anvender denne selvbetjeningsløsningen/webformen, skal du logge ind med dit personlige NemID.

I din ansøgning, skal du vedhæfte følgende bilag:

  • Optagelsesbrev
  • Ansøgning om særydelser (skema)

Du begynder på den digital selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”

Bemærk:
Du kan kun sende din ansøgning digitalt, hvis du logger ind med dit NemID.

 

Takster 

Der gives ikke tilskud til undervisningsafgifter på erhvervsuddannelser.

 

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har NemID) 

Vil du ansøge om erhvervsuddannelse på særlige vilkår, skal du udfylde en ansøgningsblanket.
Via den gule knap ”Ansøg her”, kan du:

  • Vælge ”Udfyld og udskriv”, hvis du ønsker at udfylde formularen online og udskrive den (kræver ikke NemID)
  • Vælge ”Udskriv”, hvis du ønsker at printe formularen ud, udfylde den i hånden og aflevere den (kræver ikke NemID).

Du skal aflevere den udfyldte blanket til dit uddannelsessted, hvis dit uddannelsessted er i en anden by, kan du aflevere den udfyldte blanket til det grønlandske hus.

I din ansøgning, skal du vedhæfte følgende bilag:

  • Optagelsesbrev
  • Ansøgning om særydelser (skema)

 

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Hvis du skal søge om uddannelsesstøtte til uddannelser på særlige vilkår i Danmark, så skal du rette henvendelse til et af De Grønlandske Huse i DK.
Hvis du søger om en erhvervsuddannelse udenfor Grønland og Danmark, så skal du rette henvendelse til Det Grønlandske Hus i København.

Du modtager en bekræftelse på mail omkring modtagelsen af din ansøgning.

Sagsbehandling af din ansøgning vil vare omkring 10 arbejdsdage.

Du får et svar via den mail du har sendt din ansøgning fra, om du har fået godkendt din ansøgning eller om den er blevet afslået.

 

Ændringer 

Det er vigtigt at du kontakter din uddannelsesvejleder hvis der kommer ændringer der kan påvirke sagsbehandlingen.

 

Frister 

Du skal være opmærksom på, at der kan være frister til de uddannelser du søger. 

Du kan søge om uddannelsesstøtte hele året, men af hensyn til sagsbehandling, så vil De Grønlandske Huse gerne modtage ansøgninger til uddannelsesstøtten senest 1. marts.

 

Klage 

Du har ret til at klage over den afgørelse som uddannelsesstedet har truffet i forbindelse med din indsendte ansøgning.

Vil du sende en klage, skal du sende din klage inden 6 uger efter din afgørelse via mail til IKIIN@nanoq.gl
På din klage, skal du:

  • Skrive begrundelsen for hvorfor du vil klage over afgørelsen
  • Vedhæfte relevante dokumenter

 

Majoriaq - Majoriaq er vejledningscentre og skoler, der ligger i alle større byer og i en enkelt bygd.
Uddannelse, Kultur, Idræt, og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl