airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

En kommune med sunde borgere i alle aldre

Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse har på gårsdagens møde endeligt godkendt kommunens nye sundheds- og forebyggelsespolitik Peqqinnarnerusumik inuuneqarneq - et sundere liv. Det sker på baggrund af politikkernes ønske om, at sundhed og forebyggelse skal have en central plads i kommunen.
23. november 2018

Politikken Peqqinnarnerusumik inuuneqarneq - et sundere liv har været længe undervejs, da borgerinddragelse har været i højsæde. Politikken skal danne fælles ramme for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, og har til formål at fremme det sunde valg i hele kommunen, byer såvel som bygder. 

”Det er med stor glæde at vi nu har en sundheds- og forebyggelsespolitik, som skal være med til at løfte sundheden for alle borgere i Qeqqata Kommunia” fortæller borgmester Malik Berthelsen.

Fritidsliv, arbejdsliv og sunde borgere i alle aldre, er de tre fokusområder i politikken, og vil være fundament for en tværfaglig indsats, som skal være med til at realisere politikken. Der arbejdes nu på, hvordan det videre arbejde bedst kommer i gang, hvor politikkens målsætninger omsættes til praksis. 

”Vi ønsker ikke at politikken kun er flotte ord på det stykke papir, vi ønsker handling og vi er villige til at afsætte midler til dette vigtige arbejde” udtaler Malik Berthelsen.

Hele kommunalbestyrelsen har været på inspirationstur til Island, og har fået en masse ideer til det kommende arbejde på sundheds og forebyggelsesområder.

Sundheds- og forebyggelsespolitik kan hentes her