airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Pressemeddelelse: Dispensationer til kørsel i det åbne land

Qeqqata Kommunia udsteder dispensationer til kørsel omkring Maniitsoq, transportkorridorer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, samt udstedelse af dispensation til kørsel i transportkorridorer nær Kangerlussuaq i forbindelse med vinterjagten på moskus og trofæjagten.
30. december 2013

Qeqqata Kommunia udsteder dispensationer til kørsel omkring Maniitsoq, transportkorridorer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, samt udstedelse af dispensation til kørsel i transportkorridorer nær Kangerlussuaq i forbindelse med vinterjagten på moskus og trofæjagten.

’Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 om anvendelse af motoriserede befordringsmidler’, træder i kraft 1. januar 2014. Ifølge denne kan kommunen i en kørselsvedtægt, udpege områder og korridorer i det åbne land, hvor motoriseret kørsel er tilladt.

Samtidig er ’Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 25. maj 1999 om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i området Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq’ ikke længere gældende. Ifølge denne havde borgerne bl.a. lov at køre i korridorer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Kommunens nye kørselsvedtægt vedr. kørsel i det åbne land forventes besluttet på kommunalbestyrelsens møde d. 27. februar 2014. Den har været i høring i november måned 2013, men kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde d. 5. december 2013 at høre fagudvalgene, før der træffes beslutning.

Da kommunens nye kørselsvedtægt ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen vil al kørsel i det åbne land i princippet være forbudt fra 1. januar 2014. Kommunalbestyrelsen kan udstede en dispensation.

Endvidere er det nu kommunen som udsteder dispensationer til erhvervsfangere og trofæjægere, til kørsel i korridorerne ad Ørkendalen og ad fjorden forbi Tatsip Ataa.

Jagten starter 1. januar. Der er derfor brug for dispensationer både til transport mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, og til transportkorridorerne ved Kangerlussuaq, som vanligvis bruges under erhvervsfangernes vinterjagt, samt selvfølgelig til kørsel i jagtområde C2 og C3.

Der er nu udformet to dispensationer.

  • En til kørsel mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, samt Maniitsoq område med samme ruter og samme områder til fri kørsel, som tidligere.
  • En til erhvervsfangere og trofæjægere omkring Kangerlussuaq. Denne giver tilladelse til kørsel ad de vanlige korridorer, samt til jagtområderne C2 og C3.

Bilag:

  • Billed 1: Kort transportkorridor - erhvervsjagt/trofæjagt
  • Billed 2: Kort transportkorridor-Sis-Kang-disp-alle-uden-1.-og-2
  • Billed 3: Kort Bkg. nr. 5 1999 Motoriseret færdsel i Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq.dk.pdf
  • Dispensation til koersel i korridor ml Sis, Kang og Maniitsoq. Alle. lk.
  • Dispensation til erhvervsjaegere og trofaejaegere til brug af transportkorridorer.lk